Om os
Vi ønsker at skabe ro og tryghed beboernes liv og ikke mindst give dem håb for egen fremtid. Her oplever de at være værdifulde for fællesskabet og får tro på egne evner.
Opholdsstedet Fyrtårnet og Bofællesskabet Lægårdvej tilbyder ophold til voksne fra 18 år i kortere eller længere tid alt efter behov. Vi tager udgangspunkt i, at alle mennesker er forskellige, har hver sin unikke livshistorie og egne kvaliteter, som vi ønsker at videreudvikle sammen med beboeren i trygge og hjemlige omgivelser.
Opholdsstedet Fyrtårnet og Bofællesskabet Lægårdvej er selvstændige enheder, men ligger på samme adresse i udkanten af Holstebro. Fyrtårnet og Bofællesskabet Lægårdvej har både fuldtidsansatte medarbejdere samt faste vikarer tilknyttet.
Det er Fonden Fyrtårnet, der ejer Opholdsstedet Fyrtårnet og Bofællesskabet Lægårdvej.
Opholdsstedet har plads til seks unge fra 18 år og to udslusningsboliger i Annekset umiddelbart ved siden af Fyrtårnet. Beboerne og ansatte i Fyrtårnet fungerer sammen i et forpligtende fællesskab med opgaver og plads til alle. Visiteringen til Fyrtårnet sker efter § 107 i Lov om social service.
Bofællesskabet består af fire selvstændige lejligheder med egen indgang samt adgang til fælles køkken og opholdsstue. Beboerne bor sammen som i et hvert andet bofællesskab, men har samtidig tilknyttet personale morgen, eftermiddag og aften, som de kan trække på efter behov. Udover er det altid muligt at komme over på Opholdsstedet Fyrtårnet og få hjælp. Visiteringen til Bofællesskabet Lægårdvej sker efter § 108 i Lov om social service.
Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig.