Her kan du bo for dig selv – sammen med andre. Det er socialrådgiveren i din kommune, der bestemmer, om du må flytte ind på Opholdsstedet Fyrtårnet og Bofællesskabet Lægårdvej.
Der kan være forskellige grunde til at flytte ind her på Lægaardvej i Holstebro. Uanset din baggrund møder vi dig her som den, du er. Du er unik, og dit liv er dit liv. Vi ønsker, at du skal have mest mulig indflydelse og medbestemmelse på dit eget liv og dit eget hjem.
Vi er her for at vejlede og støtte dig i alt fra små hobbyprojekter til store og vigtige beslutninger for dig og dit fremtidige liv. Din motivation og dine egne mål er udgangspunktet for din udvikling, og vi vil støtte dig i at afprøve og indfri dine mål bedst muligt.